Tur07. Lystfiskeri - Torsk

Med udgangspunkt i Oqaatsut.

Køb en flaske hvidvin og læg den i køleskabet til du kommer hjem fra din fisketur.

Farvandet ved Oqaatsut rummer mange forskellige arter fisk. Der er torsk, havkat, uvakker, ulke, rødfisk, isinger. Om sommeren specielt fra medio juni til starten af juli kommer ammassatter (lodder) til kysten i enorme stimer for at gyde. Du kan samle fiskene i stranden med hænderne eller ved brug af net.

Vi sejler fra havnen i Oqaatsut til de gode fiskepladser for at fiske og pilke torsk m.v. Med lidt held fanger vi torsk og evt. andre fisk, som tages med tilbage til bygden. Hvem kunne ikke tænke sig nyfanget fisk til aftensmad?

Afhængig af årstiden lægger vi forbi de gode steder, hvor ammassatten gyder ved stranden og samler en posefuld ammassatter med tilbage. Ammassatten lægges primært til tørre på klipperne. En vitaminbombe, specielt om vinteren. En tur alle kan være med på og nyde, ikke mindst de smukke omgivelser. Vi har kaffe og the med på turen.

Ønsker man selv at deltage ved dette fiskeri, er der lovkrav om køb af fisketegn. Dette er ikke inkluderet i prisen. Fisketegnet kan købes hos Ilulissat Xpress. Turen arrangeres i samarbejde med bygdens turistselskab.

Pris for fisketegn:
A: 1 døgn DKK 75,-
B: 1 uge DKK 200,-
C: 1 måned DKK 500,-

Varmt tøj anbefales, også midt på sommeren.

Sværhedsgrad: Let
Max deltagerantal: 7